Jakob Poulsen efter OB-remis: Vi har flyttet os over de tre testkampe
Jakob Poulsen står foran sin første sæson som cheftræner for AGF, og den nyansatte træner er tilfreds med holdets udvikling i løbet af sæsonopstarten.

Jakob Poulsen har sin officielle debut som cheftræner for AGF til gode.
Indtil videre har De Hviie med Poulsen i spidsen været i aktion tre gange, og den nye AGF-chef er fortsat ubesejret.
Tre træningskampe har budt på to sejre og en enkelt uafgjort.
Sidstnævnte opgør fandt sted på Fredensvang søndag eftermiddag, hvor GF spillede 0-0 med OB.
Sæsondebuten mod Sønderjyske den 20. juli nærmer sig, og Poulsen er tilfreds med, hvordan holdet har bygget på som sæsonopstarten er skredet frem.
- Man kunne se, at vi har flyttet os hen over de tre testkampe, vi har spillet indtil nu. Og det var en god testkamp mod et stærkt fysisk hold, hvor begge mandskaber gav hinanden kamp til stregen.
- Jeg synes, der var optræk til fine ting og især mod kampens slutning begyndte vi at skabe flere muligheder, hvor tegningerne blev tydeligere og det var jeg glad for. Så mangler der stadig lidt kvalitet på nogen af de små ting i feltet og lidt præcision, men det skal nok komme, siger Jakob Poulsen til AGFs hjemmeside.
Snart ruller bolden igen i Superligaen, men før AGF helt og holdent kan fokusere på sæsonåbneren på udebane mod Sønderjyske, skal de en tur til Holland, hvor mægtige Ajax Amsterdam venter i sommerens sidste træningskamp.

Jakob Poulsen
OB
AGF












