To kampe på tre år: Mathias Ross færdig i Galatasaray Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

To kampe på tre år: Mathias Ross færdig i Galatasaray

Sommeren kommer til at stå på klubjagt for den tidligere AaB’er.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

For tre år siden tog Mathias Ross et kæmpe skridt, da han skiftede fra AaB til Galatasaray.

Det endte dog på ingen måde lykkeligt for den 24-årige dansker i den tyrkiske storklub.

Tre år senere har han nemlig fået ophævet sin kontrakt. Det bekræfter Galatasaray på X fredag aften.

Hans aftale stod ellers til at løbe frem til næste sommer.

Han kan nu kigge tilbage på tre år, hvor det kun blev til spilletid i to kampe - til gengæld scorede han i én af de kampe.

Med til historien hører det, at den danske midtstopper har tilbragt to af sine tre sæsoner på leje.

Først blev han sendt til NEC Nijmegen, inden han i sidste sæson blev sendt til Sparta Prag.

Han har samlet fået 42 kampe for de klubber, han var udlejet til.

Mest læste

Notifications

Notifikationer