Svær handel, men: PSV vil have fat i klublegendes søn Foto: Tony Gentile (POLAND - Tags: SPORT SOCCER)/REUTERS

Svær handel, men: PSV vil have fat i klublegendes søn

Ruben van Bommel står højt på ønskelisten i PSV.

Foto: Tony Gentile (POLAND – Tags: SPORT SOCCER)/REUTERS

Som spiller nåede den hollandske legende Mark van Bommel samlet syv år i PSV Eindhoven.

Som cheftræner nåede han at stå i spidsen for klubben i lidt over tre år.

Hans søn, Ruben van Bommel, er dog at finde i AZ Alkmaar.

Står det til PSV, så er det dog blot et spørgsmål om tid, inden man får fat i Bommel junior. Det skriver De Telegraaf.

Der er dog udfordringer på vejen mod en handel.

Blandt andet fordi AZ Alkmaar ifølge mediet har en intern politik, hvor man ikke ønsker at sælge til de største klubber i Holland.

Dertil skulle klubben også allerede have afvist et bud fra Bologna på 15 millioner euro - så prisen er altså i dén grad også en faktor.

Sidst, men ikke mindst, så er spilleren også bevidst om, hvad han i givet fald kan for ved at skifte til en klub i udlandet - så selv lønforhandlingerne kan også blive svære at komme igennem.

Foto: Molly Darlington/REUTERS

Ikke desto mindre skulle PSV være opsat på at få tilknyttet den hollandske U21-landsholdsspiller på en fem år lang aftale.

Ruben van Bommels nuværende aftale med Alkmaar strækker sig frem til sommeren 2027.

Mest læste

Notifications

Notifikationer