Melvin-medejer: Har købt sig ind i FC Fredericia Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Melvin-medejer: Har købt sig ind i FC Fredericia

Melvin Kakooza er nu også medejer af den nyoprykkede Superliga-klub.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Melvin Kakooza fylder nu endnu mere i FC Fredericia.

Tilbage i foråret blev det meddelt, at han var blevet en del af klubbens bestyrelse.

Torsdag skriver han nu på sin egen Instagram-profil, at han er blevet medejer.

- Jeg er stolt over at kunne sige, at jeg nu er medejer af min barndomsklub, FC Fredericia. En klub, der har formet mig – og som nu er en historie, der fortsætter.

- Byen og klubben betyder meget for mig, og jeg vil gerne give tilbage til byen, der har givet mig så meget - det håber jeg at komme til i fremtiden, både som en del af bestyrelsen og nu også som medejer, skriver han og takker alle omkring klubben, fans, spillere, ledelse og byen for at tage så godt imod ham.

Det oplyses ikke, hvor stor en andel af klubben han nu ejer.

FC Fredericia skal i næste sæson spille i 3F Superliga, efter at have sikret sig oprykning fra 1. division.

Mest læste

Notifications

Notifikationer