Jota blev mindet før Portugal-ydmygelse ved EM Foto: Denis Balibouse/REUTERS

Jota blev mindet før Portugal-ydmygelse ved EM

Der var et minuts stilhed før naboopgøret mellem Spanien og Portugal ved kvindernes EM.

Foto: Denis Balibouse/REUTERS

Et minuts stilhed i det første opgør med portugisisk involvering.

Hvad der begyndte med en smuk hyldest til den afdøde portugiser Diogo Jota, endte i en regulær ydmygelse af det portugisiske landshold. Se det rørende øjeblik fra hyldesten før kampen i artiklens video.

For Portugals kvinder kunne ikke hamle op med de forsvarende Europa-mestre fra Spanien.

Hele 5-0 kunne forhåndsfavoritterne tage med fra det første opgør ved EM.

Faktisk gik det allerede galt efter kun to minutter, hvor Esther Gonzalez Rodriguez bragte spanierne i front. Fem minutter senere blev det forøget til 2-0 af den unge FC Barcelona-spiller Vicky Lopez.

Dernæst holdte Spanien scoringspause, men kun indtil pausen nærmede sig. I det 41. minut kom endnu en Barcelona-spiller, Alexia Putellas, på måltavlen, og blot to minutter senere var Esther Gonzalez Rodriguez igen i målhumør.

Foto: Denis Balibouse/REUTERS

I 2. halvleg kunne Portugal ånde lettede op indtil kampens tillægstid. Indskiftede Cristina Martin-Prieto Gutierrez nettede til 5-0 efter 93 minutters spil.

Spanien indleder sin EM-kampagne med en suveræn sejr over naboerne fra Portugal. I gruppens andet opgør trak Italien sig sejrrigt fra mødet med Belgien på 1-0.

Se målene her:

I morgen skal Danmark i aktion for første gang.

Det er mod Sverige, og opgøret spilles kl. 18:00.

Liverpool bekræfter Diogo Jotas tragiske dødsfald

Mest læste

Notifications

Notifikationer