Medie: Kristoffer Olsson tæt på comeback i svensk klub
Den tidligere FC Midtjylland-profil er angiveligt ikke langt fra at have fundet sig en ny klub.

I februar 2024 blev Kristoffer Olsson ramt af en alvorlig sygdom.
Et år senere - tilbage i marts - meddelte FC Midtjylland, at den svenske midtbanespiller i fællesskab med klubben var blevet enig om at ophæve aftalen mellem dem.
Siden har han været på klubjagt - og nu indstilles jagten snart.
Det skriver Sportsbladet.
Ifølge mediet er Kristoffer Olsson nemlig snart ny mand i IK Sleipner, hvor han er i færd med at underskrive en aftale.
Klubben holder til i den svenske 2. division.
At det netop er Sleipner, der skal facilitere hans endelige comeback, er næppe tilfældigt. Det er nemlig hans barndomsklub.
Målet er nu at finde ud af, hvor Kristoffer Olsson står rent fodboldmæssigt.
Den 30-årige svensker nåede at tørne ud for FC Midtjylland ad to omgange. I alt blev det til 124 kampe i FCM-trøjen.
FC Midtjylland












