12 kampe: Haugesund henter sæsonens blot andet point
Haugesund fik søndag fordoblet sæsonens pointhøst.

11 kampe og ét point.
Det var sæsonens hidtidige høst for Haugesund i Eliteserien.
Derfor må søndag være en glædens dag.
Man formåede nemlig at spille 0-0 mod Kristiansund, hvorfor man altså har fået tilføjet sæsonens bare andet point til kontoen.
Haugesund fik sit første point mod Frederikstad for to måneder siden. Også her blev det til 0-0.
Generelt kæmper klubben umådeligt med at score mål. Indtil videre er det kun blevet til fire scoringer i 12 kampe.
Til gengæld har man lukket hele 31 mål ind i egen ende og har derfor en målscore på minus 27 efter 12 runder.
Haugesund klarerede i sidste sæson lige akkurat overlevelse i den bedste norske række, efter man endte på 14. pladsen.
Danskerne Mikkel Fischer og Julius Eskesen startede inde i søndagens pointhøst.













