AaB-angriber brillerede med hattrick i nordjysk duel
Kelvin John var flyvende i lørdagens testkamp mod Vendsyssel FF.

I Aalborg er der mange ting, der har været usikre på det sidste.
Det var dog langtfra, hvad man kunne kalde AaB's 22-årige angriber, Kelvin John, i lørdagens testkamp mod Vendsyssel FF.
Det var dog Oliver Ross, der åbnede målkontoen for AaB, der havde brug for oprejsning ovenpå et 2-1-nederlag i en showkamp i den forgangne uge mod Vejgaard.
Det første mål blev assisteret af Kelvin John, men derefter tog den tanzanianske angriber ellers affære.
På en aflevering fra 19-årige Mads Bomholt kunne Kelvin John udbygge føringen til 2-0 efter kun ni minutters spil.
Den i øjeblikket mest omtalte AaB-spiller, Mathias Jørgensen, har smidt anførerbindet, men ikke iveren efter at bidrage på banen.

I hvert fald var det på en flad aflevering af netop Jørgensen, at Kelvin John kunne score sit andet mål i kampen.
Før pausen lykkedes det også for John at fuldende sin flotte begyndelse på kampen. Det gjorde han på et straffespark til 4-0.
I 2. halvleg skruede AaB ned for målene, men der blev alligevel plads til et mål til 18-årige Valdemar Møller.
AaB vinder testkampen med 5-0.

AaB
Vendsyssel FF












