19-årig dansker i Italien: Altid troet på, jeg kunne blive til noget Som 18-årig skiftede han Horsens ud med Frosinone i Italien, og med sig har han troen på at udvikle sig til at tage næste skridt.

19-årig dansker i Italien: Altid troet på, jeg kunne blive til noget

Som 18-årig skiftede han Horsens ud med Frosinone i Italien, og med sig har han troen på at udvikle sig til at tage næste skridt.

Med en ny kontrakt på to år i Frosinone øjner danske Victor Laursen Hegelund spilletid i den italienske Serie B.

Fem udtagelser til førsteholdet har endnu ikke båret en førsteholdsdebut med sig. Men den er inden for rækkevidde.

I hvert fald er troen hos den 19-årige forsvarsspiller stor. Det hele handler nemlig om at arbejde sig til sine mål og tro på sig selv.

- Jeg har altid troet på, at jeg kunne blive til noget, hvis jeg blev ved med at arbejde for det.

- Jeg giver mig altid 100%. Det er også sådan, jeg har taget de steps op (i min karriere, red.).

- Lige meget om jeg er langt fra spilletid, om jeg er tæt på, eller hvor jeg er, så giver jeg altid alt til træning, fortæller Victor Laursen Hegelund til Campo.

Første delmål er at få spilletid i Serie B og at blive en fast del af førsteholdet.

Dernæst kan danskeren drømme videre.

- Lige nu er det de første to år (jeg fokuserer på, red.), men jeg håber da, at det kan blive noget større.

- Men først er det at blive en fast del af Serie B, og så må vi se, hvor jeg ender, siger Frosinones dansker.

Victor Laursen Hegelund kommer fra AC Horsens akademi. Han har spillet 31 kampe for Horsens U19-hold.

Der var heller ingen tvivl fra Victor Laursen Hegelund, da en kontraktforlængelse med den italienske Serie B-klub kom på tale.

Læs mere om det herunder:

Serie B-dansker sikker: Krævede ingen overvejelser at forlænge

Mest læste

Notifications

Notifikationer