Serie B-dansker sikker: Krævede ingen overvejelser at forlænge Victor Laursen Hegelund, der spiller i Frosinone i Serie B, har forlænget sin aftale med klubben. En nem beslutning for danskeren.

Serie B-dansker sikker: Krævede ingen overvejelser at forlænge

Victor Laursen Hegelund, der spiller i Frosinone i Serie B, har forlænget sin aftale med klubben. En nem beslutning for danskeren.

Campo OriginalSerie BVictor Laursen

Fra Horsens til Frosisone. For et år siden tog den nu 19-årige Victor Laursen Hegelund springet til Italien.

Nu har den danske forsvarsspiller skrevet under på en kontrakt, der binder ham til klubben de næste to år.

Selvom det endnu ikke er blevet til debut på førsteholdet, der til daglig tørner ud i Serie B, så var det en nem beslutning at skrive under på forlængelsen, fortæller Victor Laursen Hegelund til Campo.

- Der har faktisk ikke været nogen overvejelser. Vi har haft nogle gode samtaler gennem hele sæsonen omkring min udvikling. Jeg har været med fem gange på bænken (i Serie B, red.) og med til træning hver dag på førsteholdet.

- Så er klubben kommet med en god plan, så der har ikke været nogen overvejelser. Det har altid været klart, at jeg skulle skrive med dem, siger Victor Laursen Hegelund.

På Frosiones U19-hold er det blevet til foreløbigt 20 kampe, men nu venter kampen for at få spilletid på førsteholdet i den kommende sæson.

En jagt, som den 19-årige Laursen er klar til at tage op. Med kontraktforlængelsen er han ikke lovet spilletid i Serie B, men han har stor tiltro til, at det kommer.

- Der er ikke nogen forsikring (om spilletid, red.). Det må jeg selv kæmpe mig til.

- Jeg glæder mig, og jeg tror på det, siger Victor Laursen Hegelund.

I den forgangne Serie B-sæson sluttede Frosinone som nummer 15.

Det holdte dem akkurat uden for play-off kampe om at undgå nedrykning til Serie C.

Tidligere AC Horsens-ungdomsspiller forlænger i italienske Frosinone

Mest læste

Notifications

Notifikationer