To Tottenham-profiler ved lige præcis, hvor de har Thomas Frank: Forsøgte selv at hente dem Foto: PHOTO: Soccer Football

To Tottenham-profiler ved lige præcis, hvor de har Thomas Frank: Forsøgte selv at hente dem

To Tottenham-spillere skal nok ikke frygte for, at deres nye cheftræner ikke har fidus til dem.

Thomas Frank klapper ud mod Brentfords fans.
Foto: PHOTO: Soccer Football

For en stor portion spillere er et cheftrænerskifte lig med uvished.

Passer man ind hos den nye cheftræner, opfatter man spillet rigtigt efter hans hoved og ser han overhovedet ens potentiale?

To Tottenham-spillere skal dog formentlig ikke bekymre sig helt så meget.

Thomas Frank, der torsdag blev præsenteret som ny Tottenham-cheftræner, forsøgte nemlig at hente dem begge til Brentford.

Det er engelske Mirror, der mener at have kendskab til Thomas Franks tidligere interesse i de to Tottenham-spillere.

Den første er Brennan Johnson, som Brentford efter sigende forsøgte at hente første gang i vinteren 2022, dengang han var i Nottingham Forest.

Det mislykkedes, og siden forsøgte man sig igen i sommeren 2023. Brentford fik dog et bud på 40 millioner pund afvist, fordi Forest vurderede ham til at være mere værd.

I stedet lykkedes Tottenham med at hente Brennan Johnson for 47,5 millioner pund.

Den anden spiller er Archie Gray. Ifølge mediet forsøgte Brentford også her med 40 millioner pund, men Leeds var ikke tilfreds med buddets struktur.

I stedet endte Tottenham også her med at give Thomas Frank og resten af Brentford en lang næse ved at hente den 19-årige profil, som i sidste sæson noterede sig for 46 kampe på tværs af alle turneringer.

Dansk design, men har de tid og tyggegummi nok i Tottenham?

Mest læste

Notifications

Notifikationer