Magne Hoseth vender ‘hjem’ til norske Molde
I første omgang bliver det i rollen som assistenttræner.

Efter 15 kampe som assistent i Kristiansund går turen nu 'hjem' til Molde for Magne Hoseth.
Den 44-årige nordmand vender tilbage til sin barndomsklub for første gang i 11 år, efter Molde har indløst en klausul i Hoseths kontrakt i Haugesund.
- Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg en dag ønskede af være i trænerteamet i Molde. Da denne mulighed opstod, var jeg ikke i tvivl om, at det var det rigtige for mig.
- Jeg har haft en vældig god tid i Kristiansund, og jeg vil altid være taknemlig for muligheden, jeg fik i klubben. Desværre blev det sidste ophold lidt kort, men sådan er det af og til i fodbold.
- Nu er der fuld fokus på Molde. Potentialet er enormt, og jeg ser vældig meget frem til at komme igang, lyder det fra Hoseth.
Allerede fredag vil Hoseth træde ind i staben i Molde, hvor han bliver førsteholdstræner under cheftræner Per-Mathias Høgmo.
Høgmo må til gengæld sige farvel til erfarne Pål Arne 'Paco' Johansen, der har sidste arbejdsdag med træningskampen mod Värnamo på søndag.

Magne Hoseth skiftede i 2004 fra Molde til F.C. København, hvor han nåede en enkelt sæson, inden han skiftede hjem til Norge og Vålerenga. En sæson senere gik turen atter tilbage til Molde, hvor han tilbragte de efterfølgende otte sæsoner.
I alt blev det til over 330 kampe i Molde-trøjen for Hoseth.
Magne Hoseth blev i januar 2024 ansat i Lyngby Boldklub, men bare 50 dage efter ansættelsen blev han fyret i den nordkøbenhavnske klub.
Den sag kan du læse mere om her:














