FC Midtjylland forlænger med teenager målsluger Foto: Augustine Akena / FCM
3F Superligaen

FC Midtjylland forlænger med teenager målsluger

Den unge teenager har skrevet under på en lang kontrakt på Heden.

Nicolaj Tornvig poserer i FC Midtjylland-trøjen.
Foto: Augustine Akena / FCM

Han har endnu sin førsteholdsdebut til gode, men han har god tid til at få den.

18-årige Nicolaj Tornvig har fredag forlænget sin kontrakt med FC Midtjylland, så den nu løber til sommeren 2030.

Tornvig har scoret 16 mål i 26 kampe i U19-ligaen, og det var nok til at gøre ham til topscorer.

– Det er kæmpestort og noget, jeg har drømt om, siden jeg kom til Midtjylland. Jeg er glad for, at det er lykkes.

– Min udvikling har været god. Det har taget fart, efter jeg kom på akademiet i et seriøst setup med mange flere mennesker omkring en, der altid er klar til at hjælpe, lyder det fra Nicolaj Tornvig.

Den 18-årige angriber er ikke selv i tvivl om, hvordan ambitionerne fremadrettet lyder.

– Det giver blod på tanden at skrive under på en så lang aftale. Min drøm er at komme op på førsteholdet og slå igennem der. Fysisk bliver steppet sværere fra U19 til senior, og jeg er bevidst om, at jeg skal lægge yderligere på for at kunne tage fra i duellerne, siger Nicolaj Tornvig.

I FC Midtjylland både håber og regner de med, at fremadrettet kan lægge fysik på sit spil, for han har allerede en række andre vigtige egenskaber. 

– Tornvig er en notorisk målscorer, der altid har lavet mål. Han er rigtig god inde i boksen, klog til at positionere sig og lave de kloge afslutninger. Derudover arbejder han godt for holdet, evner at deltage i kombinationsspillet og besidder en generel alsidighed i sit spil, siger fungerende akademichef og fodbolddirektør Jacob Larsen og fortsætter:

– I de perioder, hvor han ikke har været helt på toppen af sit spil, har han vist, at han er mentalt stærkt og har formået at kæmpe sig tilbage. Han står et rigtig godt sted i dag, og vi er glade for, at han skriver under på en ny aftale, lyder det fra den nyudnævnte fodbolddirektør.

Bombe i FC Midtjylland: Peter Sand færdig i klubben - ny stilling til Bach Bak

Mest læste

Notifications

Notifikationer