Officielt: Kevin De Bruyne på plads i Napoli Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Officielt: Kevin De Bruyne på plads i Napoli

Kevin De Bruyne tager sin karrieres efterår i det sydlige Italien.

Kevin De Bruyne på vej fra banen i sin sidste kamp for Manchester City.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

På rygtebasis er der blevet skrevet om det længe.

Men nu er det officielt.

Kevin De Bruyne fortsætter karrieren i Napoli.

Det oplyser den syditalienske storklub på X torsdag eftermiddag.

Kevin De Bruyne skifter efter at have vinket farvel til Manchester City ved kontraktudløb denne sommer.

Han nåede 10 år hos den lyseblå gigant, hvor han var med til at vinde alt, han kunne komme i nærheden af.

Med 108 scoringer og 177 oplæg i 422 kampe vil han samtidig blive husket for en af de mest dominerende spillere i Premier League i nyere tid - måske nogensinde.

Napoli vandt i seneste sæson det italienske mesterskab.

Kevin De Bruyne er blevet udstyret med en aftale af to års varighed i sin nye klub.

Mest læste

Notifications

Notifikationer