Medie: Aldrende kroat i søgelyset hos FC Barcelona
Det ville alligevel være et mærkværdigt skifte.

Hansi Flick har set sig lun på en af sine tidligere spillere.
Der er gang i den på kontorgangene i den catalanske hovedstad, Barcelona.
Klubbens tyske træner har angiveligt gjort det klart for ledelsen i FC Barcelona, hvem han ønsker at styrke truppen med.
Et af navnene kan for mange virke besynderligt - men tyskeren kender ham særdeles godt.
Mundo Deportivo melder nemlig, at Hansi Flick er interesseret i at hente den 36-årige kroatiske kantspiller Ivan Perišic, som han kender fra tidligere fra deres fælles fortid i tyske Bayern München.
Offensivspilleren tørner i skrivende stund ud for hollandske PSV Eindhoven, hvor det nationale mesterskab blev sikret i den netop afsluttet sæson.
I løbet af sæsonen har Perišić, til trods for sin alder, alligevel vist sig frem fra sin bedste side.

Med sine 16 mål og 11 oplæg i løbet af sæsonen ser kroatens tidligere træner Hansi Flick muligheder i at hente den tidligere Bayern-spiller til den solbeskinnede spanske kyst.
Efter sigende er Barca-træneren faldet for kroatens alsidighed, da han både kan indtage den offensivemidtbane, de to respektive kanter samt backpositionerne.
Dertil har Blaugrana mulighed for at hente den kroatiske landsholdsspiller kvit og frit på en fri transfer.
Mundo Deportivo melder ligeledes at lønnen ikke vil blive ikke problem for hverken Perišić eller den catalanske storklub, da den 36-årige kantspiller ønsker at spille på det højeste niveau forud for det kommende verdensmesterskab næste sommer.
FC Barcelona












