Medie: FCK byder på israelsk back Foto: Bernadett Szabo/REUTERS

Medie: FCK byder på israelsk back

F.C. København forsøger angiveligt at hente Roy Revivo.

Roy Revivo i kamp for Israel.
Foto: Bernadett Szabo/REUTERS

F.C. København har udset sig en ny venstreback.

I hvert fald hvis man skal tro medierne Sports Walla og ONE.

De beretter nemlig om, at den danske hovedstadsklub har budt på Roy Revivo.

Det bliver dog ikke en billig omgang for FCK, der menes at have disket op med 2,5 millioner euro for tilgangen af den 22-årige israeler. Dertil kommer yderligere en halv million euro i bonus. Den samlede pris kan altså løbe op i 21 millioner kroner.

Roy Revivo har ikke en frikøbsklausul i sin kontrakt.

Det menes dog, at hans nuværende klub, Maccabi Tel Aviv, har indgået en gentlemanaftale om, at man ikke vil stå i vejen for et bud, hvis det er godt nok for både klub og spiller.

Roy Revivo har i denne sæson noteret sig for 33 kampe med to scoringer og syv oplæg til følge på tværs af de forskellige turneringer.

Han er efter sigende nået til enighed om de personlige forhold ved et skifte med FCK.

Han står sin relativt unge alder til trods allerede noteret for 10 A-landskampe.

Mest populære

Notifications

Notifikationer