FC Midtjylland sælger dyrt flop til klub i hjemlandet
Han blev aldrig en succes i det midtjyske. Nu skal den brasilianske offensivspiller hjem til hjemlandet.

Han skiftede til FC Midtjylland for mere end 30 millioner kroner, men er aldrig blevet en succes.
Marrony kom til som en spiller, der var store forventninger til på den midtjyske hede, men nu er han angiveligt på vej hjem.
Ifølge det brasilianske medie DOL er FC Midtjylland tætte på at sælge det brasilianske flopkøb.
Det skulle ifølge mediet være den brasilianske klub Remo, der er klar til at hente den 26-årige offensivspiller hjem.
Marronys tid i FC Midtjylland har langt fra været en dans på roser.
Det er blevet til fire sæsoner hos Ulvene, hvor Marrony har tilbragt i denne sæson har tilbragt størstedelen af sin tid på skadeslisten.
I september 2023 blev den nu 26-årige brasilianer ramt af en alvorlig knæskade, der sendte ham ud i et helt år.
Salget er endnu ikke bekræftet af FC Midtjylland, men handlen forventes ifølge det brasilianske medie at blive bekræftet i de næste dage.
Marrony har tidligere repræsenteret Atlético-MG og Vasco da Gama i Brasilien og har undervejs i FC Midtjylland-tiden været lånt ud til Fluminense i hjemlandet.

Brøndby IF solgte mandag aften Jacob Rasmussen til Red Bull Salzburg.
Læs mere om det her:

FC Midtjylland












