Kan Mbappé vinde Ballon d’Or? ‘Har mine meninger’
Når Kylian Mbappé spørges ind til fodboldens fineste individuelle pris, Ballon d’Or, har stjernen sine meninger.

Verdens bedste fodboldspiller.
Selvom Ballon d'Or først skal uddeles til september, så går snakken allerede på, hvem der skal stå med hædren.
Kylian Mbappé viste netop sine individuelle kvaliteter, da han sammen med det franske landshold vandt bronze i Nations League.
Da han på det efterfølgende pressemøde blev spurgt ind til chancerne for at vinde Ballon d'Or, lagde Mbappé i stedet vægt på 'the Golden Boot', som franskmanden også fik tildelt for få uger siden.
- Det er ikke mig, der uddeler den (Ballon d'Or, red.). Jeg har mine meninger, og jeg har desuden haft andre holdninger omkring de tidligere vindere.
- Det eneste trofæ, som udelukkende skyldes mine fødder, er 'the Golden Boot'. De andre stemmer jeg ikke til, siger Kylian Mbappé til pressemødet.

Den europæiske 'Golden Boot' gives til den spiller, der har scoret flest mål og dermed får flest point ud fra et bestemt vægtsystem, der bruges til at bestemme vinderen. Her betyder det eksempelvis noget, hvilken liga målene er scoret i.
Ballon d'Or uddeles derimod til den spiller, der får flest stemmer fra internationale journalister, trænere og spillerkaptajner fra de forskellige landshold.
Den næste Ballon d'Or uddeling foregår i Paris i september.

Real Madrid
Kylian Mbappé
Frankrig












