
Aarhus Fremad og Skive deler – førstepladsen er næsten i hus
Aarhus Fremad er rykket op i 1. Division, men førstepladsen i 2. Division kan fortsat glippe.

Oprykningen er i hus, og det er nok det vigtigste for Aarhus Fremad.
Førstepladsen er dog også millimeter fra at være sikker med 1-1 ude mod Skive IK.
Oprykkerne fra Aarhus Fremad togføringen i Skive på et mål i første halvleg fra Jashar Beluli, men fem minutter senere udlignede Skives Oliver Østergaard til 1-1, hvilket blev kampens resultat.
Det er tredje gang, at Skive i foråret har taget point fra Aarhus Fremad.
De to seneste møder er endt med Skive-sejre efter mål af den tidligere Fremad-spiller Gustav Callø.
Pointtabet mod Skive betyder, at Aarhus Fremad har 59 point og ligger nummer et i tabellen i 2. Division.
Middelfart havde med Fremads pointtab mulighed for at sikre sig oprykning og en chance for at snuppe førstepladsen med en sejr ude mod AB.

Oprykningsaspiranterne floppede dog totalt og løb ind i et nederlag på 0-4.
Derfor er der fortsat en oprykningsplads på spil i sidste spillerunde i 2. Division.

I Aarhus Fremad har man trods oprykningen stadig en del at se til i løbet af sommerferien.
Læs mere om det her:
