Playoff-modstander på plads for Danmarks kvindelandshold Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kvindelandsholdet

Playoff-modstander på plads for Danmarks kvindelandshold

Jakob Michelsen ved nu, hvem hans første modstander som kvindelandstræner bliver.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danmark skal først en tur til Helsinki, inden returopgøret spilles i Danmark.

Det bliver nemlig Finland, kvindelandsholdet skal møde i de to playoff-kampe, der skal afgøre, hvilken af de to nordiske nationer, der får lov at blive i Nations League A.

Første opgør står i Finland den 24. oktober, inden de danske kvinder atter får dansk græs under støvlerne den 28. oktober.

Playoff-kampene mod Finland er et resultat af den tredjeplads gruppen, Danmark måtte nøjes med efter 6-1-afklapsningen mod Sverige tirsdag.

Mens Danmark skal kæmpe for at forblive i Nations League A, er der oprykning på spil for det finske landshold.

Finnerne blev nummer to efter Serbien i deres Nations League B-gruppe, hvor Ungarn og Hviderusland ikke ydede den store modstand.

For både Danmark og Finland venter der dog først en EM-slutrunde i juli, hvor Danmark er i pulje med Sverige, Tyskland og Polen, mens Finland skal op mod Norge, Island og Schweiz.

Med playoff-lodtrækningen på plads ved den kommende landstræner Jakob Michelsen også, hvem hans første modstander bliver, efter han 1. august sætter sig i landstrænersædet.

Officielt: Kvindelandsholdet har ny landstræner på plads

Mest læste

Notifications

Notifikationer