OB tildeles bøde efter oprykningsfest Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Betinia LIGA

OB tildeles bøde efter oprykningsfest

Oprykningsfesten i Odense er efterfølgende blevet en tand dyrere.

OB-spillerne i rundkreds.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

50 romerlys og en blå røgbombe.

Flot så det ud, da OB og Esbjerg løb på banen til sæsonens sidste kampe på Nature Energy Park i Odense.

OB havde på forhånd sikret sig oprykning til Superligaen, men heller ikke på en festdag er pyro tilladt, og derfor straffes fynboerne nu.

En bøde på 20.000 kroner er derfor sendt fynboernes vej, da OB af Fodboldens Disciplinærinstans på baggrund af kampdommerens indberetning vurderer, at klubben har et objektivt ansvare for brugen af pyro.

Foruden de 50 romerlys og den ene røgbombe ved spillernes indløb, er der i kamprapporten noteret yderligere fire romerlys undervejs i kampen - heraf tre fra Esbjergs tilskuerafsnit.

Efter slutfløjt kom der desuden yderligere tre romerlys fra OB's tilskuerafsnit.

OB har to uger til at appellere kendelsen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer