Ancelottis første kamp med Brasilien: Vinicius skal gøre det samme her Foto: Photo by Rodrigo BUENDIA

Ancelottis første kamp med Brasilien: Vinicius skal gøre det samme her

Carlo Ancelotti har brug for den samme version af Vinicius Junior, som han rådede over i Real Madrid.

Carlo Ancelotti i færd med at jonglere.
Foto: Photo by Rodrigo BUENDIA

Natten til fredag klokken 01.00 dansk tid går det løs.

Carlo Ancelotti har sin første kamp i spidsen for det brasilianske landshold, som han for nyligt overtog efter at være stoppet i Real Madrid.

Forud for kampen har han løftet sløret for, at han håber på at se det samme fra Vinicius Junior, som kantspilleren viser for Real Madrid.

- Jeg ved ikke, om han har spillet sit bedste her, men han har tid til at gøre det samme, som han gør i Real Madrid, siger Ancelotti om Vinicius Junior ifølge ESPN.

Kantspilleren har sammen med Carlo Ancelotti blandt andet vundet to LaLiga-titler og to gange Champions League i Real Madrid.

- Han er en fundamental spiller for os. Vi bliver nødt til at arbejde på, at han præsterer sit bedste her.

Brasilien møder natten til fredag Ecuador i VM-kvalifikationen.

Aktuelt indtager den stolte fodboldnation fjerdepladsen i den sydamerikanske VM-kvalifikation efter 14 kampe. Ecuador ligger på andenpladsen.

Vinicius Junior står noteret for 39 A-landskampe med seks scoringer til følge.

Mest læste

Notifications

Notifikationer