Silkeborg har ‘næsten’ opgivet at forlænge med midtbaneprofil
Silkeborg IF’s sportschef har svært ved at se Pelle Mattsson bliver hængende i Søhøjlandet meget længere.

Silkeborg IF er klar til et nyt europæisk eventyr.
Søndag aften slog holdet fra Søhøjlandet Randers FC med 3-1, og betød, at det bliver Silkeborg, der træder ind i Conference League-kvalifikationen efter sommerferien.
Derfor er SIlkeborgs sportschef, Jesper Stüker allerede godt i gang med at gøre truppen klar.
Her er 23-årige Pelle Mattsson en af de spillere, der forventes at være på vej væk, selvom han fortsat har et halvandet år tilbage af sin kontrakt
Silkeborgs sportschef fortæller, at midtbaneprofilen selv har udtrykt interesse i at prøve sig af på en anden adresse, og derfor er samtalerne om en ny kontrakt også så godt som stilnet.
Det fortæller han til Viaplay.
- Jeg vil være ærlig og sige, at det er tæt på, at jeg har opgivet muligheden for at forlænge med ham.

- Pelle [Mattsson] vil gerne ud og prøve nogle andre marker end dem i Silkeborg. Han har været her i mange år, og han har gjort det tydeligt for os, at han gerne vil prøve noget nyt. Om det så bliver til sommer, til vinter eller første næste sommer, det vil tiden vise, siger Jesper Stüker til Viaplay.

23-årige Pelle Mattsson har spillet 34 kampe for Silkeborg i denne sæson, hvor det er blevet til tre mål og fire oplæg.
Transfermøllen er for alvor i gang - også i den danske Superliga.
Læs mere om det her.

Silkeborg IF












