Bertelsen gider ikke AGF: Det er et skridt til siden, er det ikke det? Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Bertelsen gider ikke AGF: Det er et skridt til siden, er det ikke det?

AGF er ikke stor nok til at lokke Rasmus Bertelsen til klubben.

Rasmus Bertelsen under en kamp for Randers.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AGF jagter ny cheftræner efter lørdagens afsked med Uwe Rösler.

Blandt de mulige kandidater, der på sociale medier og hos diverse eksperter er dukket op, er Randers FC-cheftræner Rasmus Bertelsen.

Søndag tabte han og resten af det kronjyske mandskab playoff-kampen om europæisk fodbold med 3-1 til Silkeborg IF, og efterfølgende blev han i Viaplay-studiet udfrittet om sin fremtid.

Blandt andet, om han kunne se sig selv arbejde i AGF efter sommerferien.

Men det kan han ikke:

- Nej. Det ser jeg ikke som det næste skridt for mig lige nu.

Det er vel et skridt op?

- Nej. Det er et skridt til siden, er det ikke det?

- Altså, AGF er en flot klub og har mange dygtige spillere og et godt setup, men det synes jeg også, at Randers har.

AGF må altså efter alt at dømme kigge sig om efter en anden cheftræner.

Campos ekspert, Rasmus Würtz, kom tidligere søndag med sine fem bud på en kommende AGF-cheftræner:

Ekspertens fem bud på en kommende AGF-træner: Han ville være et scoop

Mest læste

Notifications

Notifikationer