Endelig lykkedes det: Aarhus skal Fremad og op Foto: Trine Niebuhr

Endelig lykkedes det: Aarhus skal Fremad og op

Efter efter par sæsoner med lige ved og næsten, lykkedes det lørdag Aarhus Fremad at sikre sig oprykning.

Aarhus Fremad i rundkreds før kampstart
Foto: Trine Niebuhr

Der er altid solskin på Riisvangen.

Det var der også fra tid til anden lørdag eftermiddag, da Aarhus Fremad tog imod Middelfart på forårets sidste dag.

Det er dog næppe vejret, som klubbens fans vil huske dagen for.

Det blev nemlig dagen, hvor Aarhus Fremad langt om længe sikrede sig oprykning til landets næstbedste række.

Det gjorde man med noget så festligt som en 0-0-kamp mod 2. divisions næstbedst placerede hold.

I det første 45 minutter sad Aarhus Fremad på det meste af spillet, og Anders Holvad var undervejs tæt på at sende de fremmødte fans på Riisvangen i jubelrus. Han ramte dog stolpen.

Efter pausen fortsatte forestillingen uden scoringer, så da slutfløjtet lød kunne hjemmeholdets spillere endegyldigt smide armene i vejret.

Med det ene point har man nemlig syv point ned til Fremad Amager på tredjepladsen med to runder tilbage.

Oprykning var dog så godt som sikret, da man i forvejen havde et forspring på seks og en målscore, der er markant bedre.

Ikke desto mindre, så er der altså ikke mere at rafle om i Aarhus Fremad - man er rykket op.

Oprykning sker efter to sæsoner, hvor man forud for de sidste kampe har ligget lunt i svinget til at tage turen op. Dårlige slutspurter bestående af tre nederlag i de sidste fem kampe sørgede i begge tilfælde for, at oprykning først nu er en realitet.

Mest læste

Notifications

Notifikationer