Silkeborg-spillerne skal rejse sig efter nedtur: Vi skal være stolte Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Silkeborg-spillerne skal rejse sig efter nedtur: Vi skal være stolte

Pokalfinalen endte langt fra som håbet for holdet fra Søhøjlandet. Nu venter et afgørende møde med Randers FC.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Silkeborg var taget til Herning for at vinde pokalen for andet år i træk, men løb i stedet ind i en snitter.

Holdet fra Søhøjlandet kunne intet stille op mod de danske mestre fra F.C. København, der vandt opgøret stensikkert med 3-0.

Silkeborgenserne kan dog ikke slikke sårene alt for længe.

Allerede på søndag venter sæsonens sidste kamp mod Randers FC i en direkte kamp om en plads i Conference League-kvalifikationen efter sommerferien.

Dét opgør er Nicolai Larsen klar til, selvom stemningen til træningen fredag formiddag var en smule trist.

- Først og fremmest, har vi jo bearbejdet skuffelsen til træning i dag i fællesskab. Vi har forsøgt at få lidt humør på træningen. Vi har været skuffet og nok lidt ekstra skuffet, fordi det netop var en finale, vi tabte. Det er jo kun menneskeligt, at vi må lige skal bruge lidt på at komme os over det.

- Jeg skal da være den første til at sige, at det lige nu virker lidt uoverskueligt, men vi skal op på hesten igen. Der er ikke nogen, der skal have ondt af dem selv, for vi har bragt os et sted, hvor vi har stået i en finale og har denne her europæiske playoff-kamp. Det skal vi være stolte af, siger Nicolai Larsen til klubbens hjemmeside.

Opgøret mellem Silkeborg og Randers bliver spillet søndag klokken klokken 18.30 på Ceres Park Vejlby i Aarhus.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

F.C. Københavns pokaltriumf kom et par andre hold til gavn i Superligaen.

Læs mere her:

FCK’s Double: Værsgod Brøndby, FCM og Randers – Øv for AGF, VFF og SIF

Mest læste

Notifications

Notifikationer