Pladsen er hjemme: Dem kan Brøndby møde på vejen mod Conference League
Der kan vente Brøndby et væld af modstandere i kvalifikationen til Conference League.

Hvem siger, at ens fjender ikke kan komme en til gode?
Her står det næsten allerede klart, hvilke hold Brøndby kan løbe ind i på vejen mod Conference League-gruppespillet.
Brøndby indtræder i anden kvalifikations runde, og allerede her kan der vente ganske jævnbyrdig modstand for vestegnsklubben.

Få overblikket herunder:
Anden kvalifikationsrunde
Brøndby vil i denne runde være sikre på at være seedet.
Blandt de useedede modstander er der et væld af ubeskrevne kort på den europæiske scene som FC Ilves fra Finland, Drogheda United fra Irland og Sparei Tbilisi
Brøndby kan dog også rende ind lidt større modstand i anden runde. Hold som Aris Limassol fra Cypern, svenske AIK Stockholm og Hammarby IF og rumænske Universitatea Cluj træder alle ind som useedet.
Kampene i anden runde bliver spillet d. 24. juli og 31. juli.
Tredje kvalifikationsrunde
I tredje runde vil sværhedsgraden allerede kunne blive skruet gevaldigt op for Brøndby.
Vestegnsklubben vil som udgangspunkt være useedet, men da der trækkes lod til tredje runde af kvalifikationen, inden anden runde er afgjort, så kan useedet hold fra anden runde overtage seedningen fra holdet, de sender ud af turneringen.
Som useedet hold vil Brøndby kunne støde ind i hold som AZ Alkmaar, Sparta Prag og Istanbul Basaksehir, hvis de hold klarer sig forbi anden runde og altså ikke bliver sendt ud af et useedet hold.
Kampene i tredje runde bliver spillet d. 7 august og 14. august.
Fjerde kvalifikationsrunde / Playoff-runden
Her kan Brøndby være seedet, såfremt holdet har sendt et hold ud med en tilstrækkelig høj koefficient i tredje runde. Lodtrækningen bliver foretaget, inden tredje runde er spillet færdig.
Her træder flere store hold ind i turneringen, hvis man står som useedet hold.
Italienske Fiorentina, engelske Nottingham Forest, græske Panathinaikos eller Bo Henriksens Mainz 05 kan være mulige modstandere.
Kampene i fjerde og sidste kvalifikationsrunde bliver spillet 21. august og 28. august. Klarer Brøndby sig forbi denne runde, står den på Conference League-gruppespil.

En svensker, der aldrig blev en succes på Vestegnen, er pludselig blevet interessant for et par rivaler.
Læs mere om det her:

Brøndby IF













