Ærgerlig SIF-topscorer: Så må vi møde ind igen i morgen
Tonni Adamsen er ærgerlig efter nederlaget i pokalfinalen. Nu må Silkeborg IF trække i arbejdshandskerne allerede fredag.

Silkeborg IF kunne ikke følge med.
I pokalfinalen blev de kørt over af de nykårede danske mestre fra F.C. København.
Dermed må de i kamp igen søndag, hvor de skal forsøge at sikre sig europæisk fodbold mod Randers FC. Det kunne de ellers have sikret sig med en pokalsejr. Noget, der ærgrer Tonni Adamsen.
- Det er noget, man gerne ville have undgået, men nu skal man jo glæde sig over at spille en kamp mere.
- Vi må prøve at se positivt på det. Det er selvfølgelig lidt svært lige nu, men vi må møde ind igen i morgen og gøre klar til den kamp, siger Adamsen til Campo og de øvrige fremmødte journalister.

Ses der bort fra det skuffende nederlag i pokalfinalen, mener Tonni Adamsen dog, at Silkeborg kan være stolte af deres indsats i sæsonen.
- Jeg synes på sin vis, at vi har spillet en godkendt sæson. Det var et point, der skilte os fra at skulle spille med i toppen, og så vi står i pokalfinalen. Jeg synes godt, vi kan være stolte.
- Nu er der en kamp tilbage, og så må vi jo bare ud og give den gas. Vi må lægge det her bag os, og så må vi se fremad, siger Adamsen til Campo og de øvrige journalister efter pokalfinalen.
Silkeborg-topscoreren har været en stor profil i klubben, hvor han har bidraget med 23 scoringer i 41 kampe.
F.C. København
Silkeborg IF
Tonni Adamsen













