Kent Nielsen har dyb respekt for Neestrup: Det har ikke kørt snorlige
Kent Nielsen udtrykker sig med respekt i stemmen om sin trænerkollega.

To trænerskikkelser står overfor hinanden i pokalfinalen anno 2025.
Jacob Neestrup og den ældre og mere rutinerede Kent Nielsen, skal dyste om trofæet.
Og selvom der er 26 år mellem de to kolleger, så er Kent Nielsen fuld af beundring og respekt for det arbejde, som hans trænerkollega fra hovedstaden har gjort denne sæson, fortæller han til Viaplay forud for pokalfinalen.
- Når jeg kigger på Jacob [Neestrup] og den sæson, de har været igennem, så er det jo ikke sådan, at det er gået snorlige. Og når ting ikke går snorlige - og i særdeleshed, når man er i store klubber - så er der mange ting, man skal håndtere. Der har Jacob fundet en vej, som har passet ham som person og træner.
Vejen, som FCK og Neestrup har fundet, er noget der får den rutinerede Kent Nielsen til at anskue den nykårede danmarksmester med respektfulde øjne.

- Derfor har jeg dyb respekt for, den måde de kom buldrende ind til et fortjent danmarksmesterskab på baggrund af de sidste mange uger.
- Rent trænerkollegamæssigt har jeg også respekt for, - som jeg siger - at det ikke har været snorlige hele vejen igennem, så der er også meget at håndtere. Det har han gjort godt.
Du kan se hele indslaget med Kent Nielsen nederst.
Kent Nielsen har mulighed for at hente sin tredje pokaltitel i trænerkarrieren.
Han lod sig krone som pokalmester første gang tilbage i 2014, da han vandt 'The Double' med AaB, mens den anden titel kom i hus sidste sæson, da Silkeborg løftede trofæet i Parken.

37-årige Jacob Neestrup kan hente sin anden pokaltriumf i karrieren. Det vil samtidigt blive anden gang, at han laver 'The Double' i sin tid med FCK, eftersom senest pokaltitlen endte i hovedstaden (2023) vandt Neestrups tropper også Superligaen.
Kampen fløjtes i gang klokken 17.00 på MCH Arena i Herning.

F.C. København
Silkeborg IF
Jacob Neestrup












