Viborg FF får ‘ny’ assistenttræner: Uglebjerg skal til udlandet

Viborg FF får ‘ny’ assistenttræner: Uglebjerg skal til udlandet

Viborg FF kan allerede dagen efter Superligaens sidste spillerunde præsentere ændringer i klubbens setup til næste sæson.

Viborg Logo

Nickolai Lund vender tilbage til Viborg FF.

Det gør han, fordi Markus Uglebjerg, der nu ikke længere skal være assistenttræner i Viborg, drager til udlandet.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

-Markus har gjort et virkelig godt stykke arbejde hos os. Han har taget ejerskab på dødboldene, som var hans ansvarsområde og været medvirkende til en rigtig succesfuld sæson på det parameter. Han har arbejdet dedikeret og vi takker ham for hans indsats.

-Vi ser det som endnu en god historie for os og en anerkendelse af vores miljø. Markus kom hertil som en ung træner fra FC Helsingør og har leveret rigtig godt, og nu får han så en spændende mulighed i en stor klub i udlandet. Vi ønsker ham held og lykke med fremtiden, siger Viborg FF's sportschef, Mads Agesen.

Han kommer ikke nærmere ind på, hvilken "stor klub i udlandet", der er tale om.

Nicolai Lund, der altså skal udfylde hullet efter Uglebjerg, forlod Viborg FF efter fire år tilbage i 2023.

I januar blev han så fyret i F.C. København og er derfor til rådighed igen:

- Vi ser det som den absolut bedste løsning, vi kunne tænke os. Nickolai kender klubben, spillestilen og måden, vi arbejder på, og som person vil han komplimentere resten af trænerteamet godt. Han har tidligere vist her, at han er en rigtig dygtig træner, som udviklede sig til et højere niveau her, og nu er han tilbage i en endnu dygtigere udgave.

- Han passer godt ind her, og vi er sikre på, at det vil smitte positivt af flere steder i klubben at få Nickolai tilbage. Vi er meget glade og ser frem til at genoptage samarbejdet, siger Mads Agesen.

Viborg FF sluttede som nummer otte i den netop afsluttede 3F Superliga.

Mest læste

Notifications

Notifikationer