Paradoks på Heden: De unge når aldrig at forløse deres potentiale
FC Midtjylland måtte i denne sæson af Superligaen nøjes med sølvmedaljer og en andenplads.

Ét point endte i sidste ende med at adskille FC Midtjylland og F.C. København.
Løverne løb med guldet, mens FC Midtjylland måtte nøjes med en andenplads og et sæt medaljer af sølv.
Efter kampen blev Claus Steinlein forholdt til truppen, hvor bestyrelsesformanden medgav, at den måske har manglet et par erfarne spillere.
Netop den unge Midtjylland-trup blev også cheftræner Thomas Thomasberg spurgt ind til efter sejren over Randers.
- Truppen er et valg, vi har taget sammen. Der er også rigtig mange salgbare spillere, der kan blive endnu bedre.
- Når folk siger, at potentialet skal forløses i Midtjylland, så er jeg jo af den opfattelse, at det tror jeg aldrig, vi får. For de unge spillere med det tårnhøje potentiale er væk inden. Men vi kan stadigvæk godt gøre det bedre, og vi kan også forløse det endnu mere. Det er måske det, vi skal være dygtigere til, siger Thomas Thomasberg om den unge Midtjylland-trup.
FC Midtjyllands cheftræner fremhæver selv forrige sæson, hvor truppen var prydet af blandt andre Henrik Dalsgaard og Sverrir Ingi Ingason.
- Sidste år mangler vi en smule kvalitet, men der vandt vi så lidt på noget rutine. Jeg er egentlig ok tilfreds med det, jeg har set, men når Steinlein siger, at vi kan ramme endnu mere plet med sammensætning, så kan vi nok gøre det bedre, siger Thomas Thomasberg til Campo og den fremmødte presse.

Senere på ugen skal FC Midtjylland-spillerne holde godt øje med årets pokalfinale.
Læs hvorfor her:

Randers FC
FC Midtjylland
Thomas Thomasberg












