
Mere hæder til Liverpool: Salah kåret til årets spiller i Premier League
Det kommer ikke ligefrem som en overraskelse, at egypteren kan sætte sit andet personlige trofæ på kaminhylden.

Det kunne ikke blive nogen anden.
Mohamed er – selvfølgelig fristes man til at skrive – blevet kåret til Årets Spiller i Premier League.
Det har Premier League selv offentliggjort lørdag – dagen før sidste spillerunde i 2024-25-sæsonen.
Det er anden gang, Mohamed Salah løber med hæderen, som han også vandt i 2017-18-sæsonen, og denne gang kommer den ovenpå en sæson, hvor det – med én kamp tilbage – er blevet til ikke færre end 28 mål og 18 assists.
Dermed må Mohamed Salah også siges at have sin del af æren i Liverpools suveræne mesterskab – det 20. i klubbens historie.

Med årets titel følger Mohamed Salah i fodsporene på Thierry Henry, Cristiano Ronaldo, Nemanja Vidic og Kevin De Bruyne, der indtil i år er de eneste spillere, der kan prale af at have genvundet titlen.
Med sin nye kontrakt i Liverpool går Mohamed Salah ind til den nye sæson med muligheden for at blive den første spiller, der vinder hele tre gange.
Vinder af prisen som Årets Spiller i Premier League:
1994/95 Alan Shearer Blackburn
1995/96 Peter Schmeichel Man Utd
1996/97 Juninho Middlesbrough
1997/98 Michael Owen Liverpool
1998/99 Dwight Yorke Man Utd
1999/00 Kevin Phillips Sunderland
2000/01 Patrick Vieira Arsenal
2001/02 Freddie Ljungberg Arsenal
2002/03 Ruud van Nistelrooy Man Utd
2003/04 Thierry Henry Arsenal
2004/05 Frank Lampard Chelsea
2005/06 Thierry Henry Arsenal
2006/07 Cristiano Ronaldo Man Utd
2007/08 Cristiano Ronaldo Man Utd
2008/09 Nemanja Vidic Man Utd
2009/10 Wayne Rooney Man Utd
2010/11 Nemanja Vidic Man Utd
2011/12 Vincent Kompany Man City
2012/13 Gareth Bale Spurs
2013/14 Luis Suarez Liverpool
2014/15 Eden Hazard Chelsea
2015/16 Jamie Vardy Leicester
2016/17 N’Golo Kante Chelsea
2017/18 Mohamed Salah Liverpool
2018/19 Virgil van Dijk Liverpool
2019/20 Kevin De Bruyne Man City
2020/21 Ruben Dias Man City
2021/22 Kevin De Bruyne Man City
2022/23 Erling Haaland Man City
2023/24 Phil Foden Man City
2024/25 Mohamed Salah Liverpool