Høgh startede Bodø/Glimts udradering af Rosenborg Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Høgh startede Bodø/Glimts udradering af Rosenborg

De forsvarende mestre er tilbage med fuld fokus på Eliteserien.

Kasper Høgh jubler over sin scoring.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Kasper Høgh var allerede efter fire minutter på pletten.

Bodø/Glimt har så småt påtaget sig den rolle i norsk fodbold, som Rosenborg havde op igennem både 90’erne og 00’erne, og lørdag satte de en tyk streg under.

Med fire mål i kampens første 54 minutter sikrede de forsvarende mestre sig en storsejr over Rosenborg, som ellers ikke havde tabt i Eliterserien efter sæsonens første otte kampe.

Selvom 4-0-sejren på Aspmyra lørdag kun skubber Bodø/Glimt op på en øjeblikkelig femteplads i Eliteserien, så ligner det et hold, der atter har sat kursen mod et norsk mesterskab.

Grundet semifinalepladsen i Europa League var kampen nemlig blot Bodø/Glimts sjette ligakamp i sæsonen, og dermed har de henholdsvis tre og to kampe i hånden i forholde til de fire hold, der lige nu er over dem i tabellen.

Bodø/Glimt har vundet det norske mesterskab i fire ud af de seneste fem sæsoner.

Rosenborg, der vandt 13 norske mesterskaber i træk i perioden fra 1992 til 2004, har ikke vundet mesterskabet siden 2018.

Mest populære

Notifications

Notifikationer