Tidligere Brøndby-talent forlader Bundesliga-klub: Udelukker ikke Superligaen Foto: St. Pauli

Tidligere Brøndby-talent forlader Bundesliga-klub: Udelukker ikke Superligaen

Den 23-årige forsvarsspiller har interesse fra andre klubber i Tyskland, men er også åben for at vende hjem til Danmark.

Foto: St. Pauli

Der er løbet meget vand gennem åen, siden Emil Staugaard forlod Brøndby IF i 2021.

Først var han forbi Fremad Amager og på leje i FC Roskilde, inden tyske St. Pauli hentede ham ind.

Dengang spillede St. Pauli i 2. Bundesligaen, men siden da rykkede klubben op i den bedste tyske række.

Her har Emil Staugaard imidlertid ikke fået chancen, selvom han til enkelte kampe har siddet på bænken for kultklubben.

Men til Bold fortæller den 23-årige forsvarsspiller, at han ikke fortsætter i klubben efter sommerferien.

Han fortæller, at han har interesse fra andre tyske klubber, men han er heller ikke afvisende for at vende hjem til Danmark, hvis en god mulighed byder sig.

– Det udelukker jeg bestemt ikke, men jeg kunne godt tænke mig at undersøge, om det kunne være muligt for mig at blive ude. Men jeg er rimelig åben for det meste.

– Jeg kunne godt tænke mig at prøve noget andet end 1. Division, som jeg har spillet i to år.

– Så det bliver nok ikke 1. division. Det er alt, hvad jeg kan sige. Superliga-klubberne må da gerne ringe, siger Emil Staugaard til Bold.

Foto: St. Pauli

Emil Staugaard nåede ikke at få debut på St. Paulis førstehold, men har primært repræsenteret klubbens U23-hold.

Mest populære

Notifications

Notifikationer