Guldpunktum på sidste dag: Vel det rigtige Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Guldpunktum på sidste dag: Vel det rigtige

Flemming Toft mener det er helt fair, at 3F Superligaen først får fundet sin vinder i sidste spillerunde.

Oliver Sørensen og Thomas Delaney i kamp om bolden.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Inden sæsonen talte man om, hvem af FC Midtjylland og F.C. København, der var størst favoritter til at vinde 3F Superligaen.

Og sådan har det egentlig været lige siden.

Mandag hentede midtjyderne en 1-2-sejr på Brøndby Stadion.

Derfor skal det hele afgøres i sidste spillerunde, når alle kampene fløjtes i gang på samme tid.

Spørger man Campos kommentator, Flemming Toft, så er det ganske retvisende, at guldduellen går hele distancen - og at det er mellem netop FC Midtjylland og F.C. København.

- Det er vel egentlig det sæsonen har budt op til - F.C. København eller FC Midtjylland som danske mestre - først afgjort på sidste spilledag. Så meget op og ned i stillingen undervejs. 

- FCM gjorde noget, de ellers ikke gør - de vandt på Brøndby Stadion. Og så ligger det til FCK's momentum - presset, nervesystemet og rygstødet fra 30.000 i Parken på søndag. Herlig afslutning. De har stadig fordelen, københavnerne, siger han.

Flemming Toft mener samtidig, at den netop afsluttede spillerunde har vist, at der er forskel på de to tophold og "de andre", efter FCK sejrede med hele 0-4 i Randers.

- Søndag-mandag viste, at der er forskel på de fire i toppen af ligaen. Markant. FCK og FCM er generelt set en klasse over de andre - økonomisk, organisatorisk, spillermæssigt også på bænken. Uanset hvor mesterskabt havner, så er det de to, vi præsenterer som de bedste, siger han og tilføjer, at FCK med sit forspring på et enkelt point er favorit.

FC Midtjylland tager imod Randers FC hjemme i Herning søndag, mens F.C. København tager imod FC Nordsjælland hjemme i Parken.

Mest læste

Notifications

Notifikationer