Storsmilende Andreas Cornelius: Jeg er tilbage Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Storsmilende Andreas Cornelius: Jeg er tilbage

Andreas Cornelius er langt om længe ved at vise noget af det niveau, som fik F.C. København til at hente ham tilbage.

Andreas Cornelius klapper ud til fansene efter en sejr med F.C. København
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Andreas Cornelius ligner sig selv.

Det er længe siden, det har været sådan, men nu er han ved at være tilbage.

Det er også den følelse, han selv står tilbage med efter opgøret mod Randers FC, hvor han kom på tavlen i en kamp, hvor F.C. København var deres modstandere overlegne.

- Jeg synes, jeg kan mærke, at jeg er ved at være tilbage på mit niveau, og det har taget lang tid, men jeg har også haft utallige skader, så det er ikke mærkeligt. Jeg er bare glad for, at jeg kan mærke, at det er ved at spille igen.

- Jeg skal være i form og holdet skal vænne sig til at spille med mig. Jeg er en anden type spiller, der skal sættes op til målene. Jeg tager det roligt, og jeg synes bare, at det spiller i dag. Om jeg scorer eller de andre scorer er jeg pisse ligeglad med. Nu skal vi bare vinde det mesterskab, siger Andreas Cornelius til Viaplay.

Andreas Cornelius klapper ud til fansene efter en sejr med F.C. København
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Og mesterskabet er da også indenfor rækkevidde for Løverne, der er fire point foran FC Midtjylland inden sidste runde. FC Midtjylland har dog en kamp i hånden, hvor de møder Brøndby IF.

Den gunstige situation giver da også en smule ro, men Corner og FCK lader sig ikke rive med.

Mesterlig præstation i Randers sender FCK på guldkurs

- Vi tror på det. Vi troede også på det inden kampen, men der er ikke noget, der er afgjort. Vi skal gøre det færdigt, og der er ikke noget med at poppe champagnen i dag, siger Cornelius til Viaplay.

Den allersidste runde af 3F Superligaens mesterskabsspil, hvor alt skal afgøres, er søndag den 25. maj klokken 17:00.

Mest læste

Notifications

Notifikationer