Birk med overraskelser mod FCM? “Måske en enkelt eller to”
Brøndbys cheftræner har muligvis et trick eller to gemt i ærmet til mandagens hjemmekamp mod FC Midtjylland.

Mesterskabsspillet har taget en drejning på Vestegnen.
Efter en flot start er dampen gået en smule ud af maskinen i Brøndby IF, der er uden sejr i holdets seneste fem kampe medregnet holdets exit i Oddset Pokalen mod Silkeborg.
Derfor er der brug for oprejsning, når de gulklædte mandag aften tager imod FC Midtjylland, der skal bruge tre point i jagten på at hive mesterskabstrofæet ud af hænderne på F.C. København.
Men netop FC Midtjylland har Brøndby det historisk set meget godt med at spille mod. Derfor er der dog stadig plads til at lave et par ændringer, fortæller cheftræner Frederik Birk.
- Jeg vil ikke være så konkret, for det kunne være, der var en overraskelse eller to, men de har et spil, som falder ud på en tydelig måde, og vi har et spil, der kan være godt mod dem, når vi lægger vores spil op på et højt niveau. Men vi har også set dem bide godt fra sig, siger Frederik Birk til TV 2 Sport.
Brøndby-cheftræneren forventer at se et særdeles sultent mandskab, der vil gøre alt for at vende holdets nuværende form.
- Lige nu er vi et sted, hvor vi hungrer efter en sejr. Jeg vil give FCN ret i, at de havde de største chancer i søndags, men kigger vi på præstationen, synes jeg, at vi leverede et stærkt svar efter en svær uge.

- Så jeg synes, at præstationen var en af de bedre på Farum Park, og nu skal vi jagte sejren mod et hold, vi normalt har det godt imod, siger Birk før mødet med FCM, som Brøndby har slået fire ud af fire gange i sæsonen, siger Frederik Birk til TV 2 Sport.
Brøndby IF og FC Midtjylland mødes på Brøndby Stadion søndag klokken 19.00.

FC Midtjylland
Brøndby IF












