Lars Friis reagerer på fyring: Det bliver ikke et farvel
Lars Friis har reageret på sin fyring fra Sparta Prag, og den danske cheftræner lader ikke til at bære nag.

Lars Friis er færdig i Sparta Prag.
Den tidligere AaB- og Viborg-træner overtog roret i den tjekkiske storklub i sommer, efter at Brian Priske smuttede til Feyenoord, men det er slet ikke gået som planlagt.
Således har Sparta Prag at afskedige den danske cheftræner, og nu har Lars Friis selv kommenteret sin fyring i et opslag på Instagram.
- Kære Spartans (Sparta Prags fans, red.). Tak for alle de oplevelser og minder, vi har delt sammen. Tak for den fantastiske støtte til holdet og mig. Jeg er for evigt taknemmelig for alt, I har givet mig.
- Det her bliver ikke et farvel - men et 'på gensyn'. Jeg er jeres største fan, så vi ses på Letna (Sparta Prags hjemmebane, red.). En gang en spartaner, altid en spartaner, skriver Lars Friis før han afslutter med:
- Kdo neskáče, není Spartan, som betyder, den, der ikke hopper, er ikke en spartaner.
I den tjekkiske liga er mesterskabet allerede gået til ærkerivalerne fra Slavia Prag, mens Friis og kompagni onsdag aften tabte den tjekkiske pokalfinale.
Det kan du læse mere om her:

Sparta Prag












