Dortmund-træner jubler over Svensson: Han får mit hjerte til at slå hurtigere
Daniel Svensson har sagt endegyldigt farvel til FC Nordsjælland.

En lejeaftale vekslet til en fast kontrakt.
Daniel Svensson vender ikke tilbage til Farum denne sommer, da Borussia Dortmund onsdag udnyttede en klausul i hans lejeaftale og købte ham fri.
Den aftale er cheftræner Niko Kovac mildest talt godt tilfreds med.
- Jeg er virkelig glad for, at vi er i stand til at holde på Daniel. Hans præstationer havde ingen formentligt kunne forvente. Som træner får han mit hjerte til at slå hurtigere, lyder det, der på det nærmeste må betegnes som en kærlighedserklæring, fra cheftræner Niko Kovac.
23-årige Daniel Svensson blev hentet til Dortmund på en lejeaftale i FC Nordsjælland i februar i år.
Efter i alt 15 kampe - heraf 11 i Bundesligaen og fire i Champions League - har Dortmund set nok til den svenske venstreback til at udløse klausulen i hans lejeaftale.
På rygteplan menes handlen at indbringe FC Nordsjælland i omegnen af 65 millioner kroner.
FC Nordsjælland
Borussia Dortmund












