Birk: Hverken FCM eller Brøndby bliver overraskede Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Birk: Hverken FCM eller Brøndby bliver overraskede

FC Midtjylland og Brøndby IF kender hinanden tilpas godt til, at ingen af dem bør blive overrasket på mandag.

Frederik Birk på plads på Right to Dream Park.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De har immervæk spillet mange kampe mod hinanden de seneste sæsoner.

Som mere eller mindre fast inventar i top seks, er FC Midtjylland og Brøndby IF ikke fremmede for hinanden.

Mandag krydser de klinger igen, når den næstsidste runde i 3F Superligaen skal spilles.

Det er femte gang, at de møder hinanden i denne sæson.

Blandt andet derfor mener Brøndby-cheftræner Frederik Birk, at ingen af de to hold bør støde på uforudsete udfordringer:

- Det er et mandskab, som er dygtig til det, de er dygtig til. Jeg tror ikke, at der er noget i den kamp, der kommer til at overraske hverken dem eller os.

- Vi spiller nogle kampe med afsæt i det, vi er og det, vi kommer fra - begge to. Det er en dygtig modstander, og de har nogle stærke individualister, som vi skal sørge for, at vi holder ud af spillet, siger han til Campo og de øvrige fremmødte medier ved torsdagens træning i Brøndby.

Noget af det, som næppe kan komme bag på Frederik Birk og kompagni, er FC Midtjyllands våben i forbindelse med lange indkast.

- Lange indkast er selvfølgelig en ting, så lad os se, om vi ikke kan få få af dem imod os til at begynde med. Det ville være godt, for vi ved, at de er dygtige til det, ligesom de var, da vi senest var i Herning.

Kampen mellem Brøndby og FC Midtjylland fløjtes i gang mandag klokken 19.00 på Brøndby Stadion.

FC Midtjylland kæmper for guldet og befinder sig aktuelt et enkelt point bag F.C. København.

Brøndby jagter bronzemedaljer og ligger lige nu på fjerpladsen med en marginalt dårligere målscore end Randers FC.

Mest læste

Notifications

Notifikationer