Rift om Wirtz: Liverpool melder sig ind i kapløbet
Tyskerens repræsentanter har travlt i øjeblikket.

Først Bayern. Så Manchester City. Og nu Liverpool.
Der er rift om Florian Wirtz' underskrift, og nu har de engelske mestre meldt sig ind i kampen om tyskeren.
Det skriver The Atheltic her til aften.
Liverpool har ifølge mediet taget kontakt til Florian Wirtz’ repræsentanter for at udtrykke interesse i at hente ham, hvis han forlader Bayer Leverkusen og ønsker et skifte til England.
Den 22-årige offensivspiller er en af de mest eftertragtede talenter i verdensfodbolden, og både Bayern München og Manchester City er også interesserede.
Liverpools beundring har stået på længe, men det er uklart, om Wirtz har planer om at forlade hverken klubben eller landet, han spiller i lige nu.
Skulle det vise sig at være en reel mulighed, er de engelske mestre klar til at undersøge en handel – og derfor er de blandt de klubber, der har taget kontakt til hans lejr om situationen.
Wirtz har kontrakt i Leverkusen frem til 2027, men allerede nu ser det ud til, at han bliver et af de varmeste transferemner i sommerens vindue.
Bayer Leverkusen
Liverpool












