Trods sen Delaney-forløsning: Jeg er ikke lettet Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Trods sen Delaney-forløsning: Jeg er ikke lettet

Parken blev til et stort jubelbrøl ved Thomas Delaneys 1-1-scoring mod FCM, der holdt FC København på førstepladsen. Men Jacob Neestrup deler ikke den samme forløsning, som løvernes fans udviste.

Jacob Neestrup i kampen mod FCM.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hele Parken brølede af forløsning over, at Thomas Delaney steg til vejrs i det 83. spilminut og bragte balance i målregnskabet i guldbraget mod FC Midtjylland.

Føringen holdt hjem, hvilket betyder, at FC København står med serveretten til mesterskabet med to runder tilbage af Superligaen.

Men til trods for at have afvist det, der lignede et skuffende nederlag, så er det ikke en lettet FCK-træner, der mødte Campo og resten af den fremmødte presse efter kampen.

- Det var så tæt, jævnt og intenst som forventet. Jeg synes, at vi starter svagest og slutter bedst. Men jeg er ikke lettet. Det er jeg ikke, udtalte Jacob Neestrup efter kampen.

- Det kan jeg heller ikke se, hvorfor jeg skulle være, fordi der venter to meget svære kampe lige rundt om hjørnet, men der er jo gigantisk forskel på en sejr eller et kryds og gigantisk forskel på et kryds eller et nederlag, så vi må se, om det ender med at blive et vigtigt mål.

- Det er der jo ikke nogen, der ved endnu. Med lidt mere held og kvalitet, så tager vi det hele - to minutter efter udligningen. Men jeg synes, at 1-1 er et fair resultat set over 96-97 minutter.

Jacob Neestrup i kampen mod FCM.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kort før pausefløjt bragte Oliver Sørensen midtjyderne i front, og FC København skulle helt ind i kampens sidste ti minutter for at komme på måltavlen.

Københavnerne skal i første omgang til Randers FC og dernæst venter FC Nordsjælland hjemme i Parken til sæsonens sidste kamp.

FCM skal til Brøndby, hvorefter Thomas Thomasbergs gamle arbejdsgiver Randers FC kommer på besøg på MCH Arena i sidste spillerunde.

Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag - download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Mest læste

Notifications

Notifikationer