Silkeborg vil i Europa – udsætter Sønderjyskes overlevelsesfest Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Silkeborg vil i Europa – udsætter Sønderjyskes overlevelsesfest

Silkeborg IF sørgede søndag for, at man har gode kort på hånden i forhold til europæisk fodbold efter sommerferien.

Silkeborg IF og Sønderjyske i kamp mod Jysk Park.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
| JYSK park | 11 maj 2025-14.00
Silkeborg IF
v t u u v
1 : 0
Slut
Sønderjyske
v v v u u
Alexander Simmelhack
48'

Silkeborg IF virker til at have et ønske om at give sig selv så mange muligheder for europæisk fodbold som overhovedet muligt.

Søndag gik det ud over Sønderjyske, der gæstede JYSK Park i Søhøjlandet.

Således sejrede hjemmeholdet med 1-0 og og har dermed nu fem point ned til Viborg FF på ottendepladsen i Superligaens nedrykningsspil. Viborg har en kamp i hånden.

Skulle det ikke lykkes for SIF at snuppe syvendepladsen, så spillede man sig for nylig i pokalfinalen, hvor F.C. København venter på MCH Arena sidst på måneden. En sejr her giver som bekendt også en europæisk billet.

Kampens eneste scoring faldt tidligt i anden halvleg, da Callum McCowatt løb til baglinjen og fandt en fri Alexander Simmelhack foran Sønderjyskes mål.

For Sønderjyskes vedkommende betyder nederlaget, at man endnu ikke kan vide sig fuldstændig sikker på en ny sæson i Superligaen. Det kunne man, hvis det var blevet til en sejr og tre point.

I stedet skal man nu håbe på, at AaB taber sin kamp ude mod Viborg FF senere søndag.

Du kan se kampens eneste scoring i videoen øverst i artiklen

Mest læste

Notifications

Notifikationer