Salah åbner op om et anspændt forhold til tidligere holdkammerat
Det er to spillere, som aldrig bliver perlevenner.

I et interview med France Football har Liverpool-stjernen Mohamed Salah givet et ærligt indblik i forholdet til sin tidligere angrebskollega Sadio Mané. De to dannede sammen med Roberto Firmino en af de bedste offensivtrioer under Jürgen Klopps ledelse i Liverpool.
Trioen spillede sammen i perioden 2017/18 til 2022/23 og vandt i den tid alt, hvad der var at vinde med klubben. Tilsammen scorede de hele 338 mål.
Men uden for banen var forholdet mellem Salah og Mané ikke helt så harmonisk, afslører den egyptiske angriber. Rygter om spændinger mellem de to fik for alvor luft under vingerne, da Mané blev vred under en kamp mod Burnley efter at være blevet udskiftet, og det var rettet mod Salah.
- Ja, der var spændinger mellem Sadio og mig. Men vi var professionelle hele vejen igennem; jeg tror ikke, det påvirkede holdet. Det er menneskeligt at ville mere – det forstår jeg godt. Han er et konkurrencemenneske, fortæller egypteren og uddyber:
- Uden for banen var vi ikke særlig tætte, men vi respekterede altid hinanden, udtaler egypteren.
Mohamed Salah blev i april forsynet med en ny aftale i Liverpool, som strækker sig til 2027.
Sadio Mané spiller i dag for Al-Nassr i Saudi-Arabien.
Mohamed Salah












