Divisionsforeningen i forsvar: Det bliver en fodboldfest i Herning Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Divisionsforeningen i forsvar: Det bliver en fodboldfest i Herning

F.C. København og Silkeborg IF er finaleklar, men det helt store samtaleemne før pokalfinalen er lokationen. Kampen skal nemlig spilles på MCH Arena.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

F.C. København er i pokalfinalen, men der er ikke særligt meget begejstring at spore i FCK-lejren.

Flere F.C. København-profiler har nemlig været ud at brokke sig over beslutningen om, at kampen skal spilles på MCH Arena i Herning.

Den beslutning betyder, at der maksimalt kan være 12.000 tilskuer tilstede, når FCK og Silkeborg IF skal spille om sejren i Oddset Pokalen.

Administrerende direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen, er dog ikke i tvivl om, at det nok skal blive en fodboldfest alligevel.

- Jeg tror, at de to hold glæder sig til at spille en fabelagtig finale med en fabelagtig fodboldfest på MCH Arnea, hvor der i øvrigt er virkelig gode faciliteter til fans fra begge hold, siger Claus Thomsen til Campo og resten af den fremmødte presse.

Claus Thomsen ser ikke, at den 'lave' tilskuerkapacitet er et problem.

- Det vigtigste for os er, at vi laver en fest af en pokalfinale. Det bliver et fyldt stadion og det bliver en super atmosfære.

Artiklen fortsætter under billedet:

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Divisionsforeningens direktør forklarer, at det er i klubbernes egen interesse, at finalen spilles i Herning.

- Det har været et ønske fra alle klubber samlet at flytte pokalfinalen, så den spilles flere forskellige steder i Danmark, og det har vi gjort.

- Derudover har vi nogle helt særlige omstændigheder i år, så vi ikke kan flytte finalen til et af de to finale deltageres stadion.

FCK's direktør Jacob Lauesen har uden held forsøgt at få finalen flyttet.

- Begrundelsen vi har fået handler om, at vi ville få en fordel, hvis kampen skulle spilles i Parken. Jeg tror, det kunne have lade sig gøre, hvis vi ikke selv var en mulig deltager i finalen, siger FCK-bossen ifølge Berlingske.

Kampen spilles som sædvandeligt på Kristi Himmelfartsdag den 29. maj 2025, og altså ikke i Parken men på MCH Arena.

Mest læste

Notifications

Notifikationer