
Forvandlet Antony sender Betis i finalen efter forlænget spilletid
Første opgør mellem Fiorentina og Real Betis endte 2-1 til, derfor var alting stadig muligt, da de to hold mødte hinanden i kampen på en finaleplads i Conference League.

Det var et sandt drama, som tilskuerne til kampen mellem Fiorentina og Real Betis var vidne til.
Én af de to klubber kan nu kalde sig europæiske finalister, der var derfor meget på spil i dagens opgør.
Det første opgør endte 2-1 til Real Betis, og da Antony bragte Betis yderligere i front efter en halv times spil med en frisparksperle, så lignede Fiorentina et hold, der var på vej ud af turneringen.
Men kampen var langt fra slut.
Kun fire minutter efter fik Robin Gosens bolden i mål, og små otte minutter senere fordoblede han sit målantal.
Det stod dermed helt lige ved pausen, og det resultat fortsatte hele vejen frem til slutfløjt. Derfor skulle de to hold i forlænget spilletid.
Det var Real Betis der jagtede sejren mest, og jagten bar frugt kort inde i den forlængede spilletids første halvleg.
Det var en hårdt spillet kamp, hvor der blev uddelt 11 gule kort.
Antony var nu i den oplæggende rolle, hvor han på fornem vis assisterede Abde Ezzalzouli.
Det blev kampens sidste mål, og Real Betis kan nu se frem mod en finale, hvor de skal møde Chelsea.
Det er første gang Real Betis er i en europæisk finale.