FCM-komet afslører: Det her er mit drømmeskifte
FC Midtjyllands brandvarme angriber er ikke i tvivl om, hvor han gerne ser sig selv spille i fremtiden.

20-årige Franculino Djú har efterhånden vist, at han er både selvsikker og ret så skarp.
I de to seneste spillerunder i Superligaens mesterskabsspil har den unge angrebskomet lavet hattrick mod FC Nordsjælland og med et frækt straffespark trak overskrifter efter holdets sejr mod AGF.
I FC Midtjylland ved man godt, at man har en ganske eftertragtet herre rendende.
Det virker det også til, at Franculino godt selv ved.
I et interview med Viaplay bliver angriberen fra Guinea-Bissau forholdt til, hvad der vil være hans drømmeskifte, hvilket Franculino ikke skal bruge mange sekunder på at overveje.
- Bare send mig direkte til Barcelona, siger den unge målmager med et smil.
Men for øjeblikket holder afrikaneren dog fødderne plantet i græsset i Midtjylland, hvor han fortsat har en vigtig opgave foran sig.
- Jeg vil hjælpe holdet med at vinde titler. Vi skal give vores allerbedste, hvis vi skal vinde over F.C. København på søndag, siger Franculino til Viaplay.

Franculino har scoret 11 mål i Superligaen i denne sæson.
Næste opgave for FC Midtjylland er som nævnt søndag aften, hvor der venter et guldbrag i Parken mod F.C. København.

FC Midtjylland
Franculino Djú
FC Barcelona












