Dortmund holder legestue mod danskerklub – CL i sigte
Dortmund skulle kun bruge tre minutter for at komme foran mod Wolfsburg, og derefter så de sig ikke tilbage.

Dortmund havde en sløj sæsonstart, men nu er de helt oppe, hvor det for alvor bliver sjovt.
Efter RB Leipzig tabte tidligere i dag, kunne Dortmund indtage fjerdepladsen med en sejr over Wolfsburg.
Der skulle ikke gå længe før Dortmund kom på sejrskurs.
Kun tre minutter skulle formstærke Guirassy bruge, før han kunne sparke bolden forbi den tidligere FCK-keeper, Kamil Grabara.
I anden halvleg fordoblede Guirassy sit målantal i kampen, og så kom Adeyemi på banen.
På fem minutter scorede den lynhurtige angriber to mål, og gjorde det til 4-0, som også blev slutresultatet.
Danskerklubben fik ikke et ben til jorden, hvor Andreas Skov Olsen og Joakim Mæhle startede inde.
Jonas Wind og Mads Roerslev kom også på banen, men nåede aldrig at sætte deres præg på kampen.
Dortmund indtager med sejren fjerdepladsen i Bundesligaen, dog har Freiburg på femtepladsen en kamp i hånden.
Du kan se Guirassys flotte scoring 1-0 scoring i videoen herunder:
Borussia Dortmund
Wolfsburg












