Kryptisk De Bruyne: Ved ikke hvad fremtiden bringer

Kevin De Bruyne blev matchvinder, da Manchester City vandt femte sejr på stribe.

Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Kevin De Bruyne blev helten for Manchester City, da holdet slog formstærke Wolverhampton fredag aften.

Den belgiske kreatør blev kampens enlige målscorer, og sejren sender for en stund Manchester City op på tredjepladsen i Premier League.

De Bruynes dage i Manchester City bliver færre og færre, da han sidste måned offentliggjorde, at han efter mere end 10 år i klubben siger farvel.

Belgiernes næste destination er dog fortsat ikke på plads, men det forsøger han heller ikke at bruge for meget tid på endnu.

– Jeg prøver at spille så god fodbold, som jeg kan. Jeg ved, at jeg kun har en hjemmebanekamp tilbage, men jeg må forsøge at gøre mit arbejde, og det gjorde jeg i dag.

– Mange af mine holdkammerater har sagt, at det er trist, at jeg forlader klubben, men sådan er det nogle gange. Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer, men jeg ved, at jeg stadig kan spille med på det her niveau, siger Kevin De Bruyne til Sky Sports efter kampen.

Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

33-årige Kevin De Bruyne ankom i City fra Wolfsburg i 2015. Her har han vundet seks mesterskaber, fem ligacup-trofæer, to FA Cup-titler, ét Champions League-trofæ foruden en lang række personlige titler, heriblandt årets spiller i Premier League i 2020 og 2022.

Der er dog allerede flere mulige bejlere til De Bruynes signatur.

Læs mere om det her:

Rygtemøllen: PL-klub pønser på De Bruyne

Mest populære

Notifications

Notifikationer