Silkeborgs mini-træningslejr i Helsingør skal sikre én ting inden semifinale Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Silkeborgs mini-træningslejr i Helsingør skal sikre én ting inden semifinale

Silkeborg IF har brugt de seneste dage på fremmed græs i Helsingør.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Silkeborg IF har brugt de seneste dage i det nordsjællandske.

I søndags tabte silkeborgenserne på udebane med 0-2 til Lyngby, og efter kampen blev midtjyderne i området.

De har nemlig overnattet i Helsingør, mens de har lånt banerne hos FC Helsingør, hvor de har trænet de seneste dage.

Årsagen er, at Silkeborg IF tirsdag aften spiller den første af to pokalsemifinaler på udebane mod Brøndby IF, og derfor har de prioriteret at blive i området.

- Vi glæder os, og vi har lagt vores skuffelse fra Lyngby-kampen ned, og så er vi glade for de her rammer. Der kan falde noget ro, og roen skal vi bruge til at få samlet energi til at levere en topkamp, siger Silkeborg-træner Kent Nielsen til klubbens egen hjemmeside.

Ifølge Kent Nielsen, som har en fortid i Brøndby, er det et stærkt Brøndby-hold, som venter tirsdag aften.

- Men på trods af det er vi heller ikke i tvivl om, hvad der skal lykkes for os. Vi skal lukke ned for deres offensive og kreative spillere. Vi skal være dygtige i vores forsvarsspil, og så skal vi være en smule heldige, siger Kent Nielsen.

- Det bedste, vi kan, er måske få dem til at løbe efter bolden. Hvis der er noget, som vi kan bruge, er det, at der er perioder i den seneste kamp (mod Brøndby, red.), hvor vi er rigtig stærke på bolden, og der har Brøndby det svært, siger Kent Nielsen.

Pokalsemifinalen sparkes i gang onsdag aften klokken 18:30, mens der er returopgør onsdag i næste uge.

Har du bemærket vores nye design og fede features som podcast, liveblog og masser af video fra de bedste danske klubber? Vi drømmer om at samle en stor og fast skare af danske fodboldfans hver dag - download vores app i dag, og læs mere om det nye Campo her.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Mest læste

Notifications

Notifikationer